Hvem er jeg?

Jeg hedder Malene Redder Ruby. Jeg er 37 år og bor i Horsens sammen med min mand og to børn Helena og Leander.

Gennem de sidste 6 år har jeg været selvstændig kostumedesigner for diverse teatre. Jeg har her stået for både design, måltagning, konstruktion, opsyning, tilretning, samt design af hår og makeup til både mænd og kvinder. Min baggrund for disse kompetencer er uddannelsen til modedesigner fra Designskolen Kolding samt uddannelsen til designteknolog fra Teko og Hellerup Tekstil Akademi med speciale i konstruktion både tilskæring og drapering.

Med rygsækken fuld af værdifulde erfaringer, har jeg fået mod på at udvide min business til også at omfatte skrædderi, accessories og workshops. Du vil hos mig kunne få designet og kreeret dit drømmeoutfit, eller få løst diverse skrædderiopgaver såsom oplægning, indsyning med meget mere.

Mit atelier og værksted er i kælderen af vores hus, og du er altid velkommen til at ringe eller maile til mig, så vi kan aftale en tid til en snak om ny festkjole, nyt look eller sceneoutfit eller almindeligt skrædderarbejde.

Jeg glæder mig til  at møde dig. 

Kontakt: RedderRuby Dressmaker  II  Vedbæksalle 96  II  8700 Horsens  II  mobil: 61772834  II  mail: malene@dressmaker.dk